Det var begrænset hvor mange vi kunne spørge fra vores målgruppe, da de fleste mennesker der befandt sig i Køge kl. 10.30 en tirsdag morgen, var ældre mennesker.
Vi fik dog fundet 10 personer med børn, der boede i Køge kommune.
Det eneste problem var dog, at vi kun fik spurgt kvinder, da der ikke var mange mænd på torvet i vores målgruppe alder og det var svært, at afgøre om de havde børn eller ej.
Da vi lavede usability test fik vi et par forskellige svar. 2 personer ville gerne have "pangfarver", hvorimod andre synes, at de matte farver som vi havde valgt passede godt til. Der var dog én person, der sagde, at farverne mindede om en blereklame. Derfor har vi måtte gøre farverne lidt mørkere.
De fleste synes, at det var en overskuelig side og at de ville klikke videre, hvis de skulle finde information.
Vores header blev også taget godt imod og der var ingen, der synes, at den skulle ændres.
Efter vi havde lavet usability test gik vi rundt for at spørge folk om Køge.
Vi havde lavet tre spørgsmål, som de skulle svare på:
- Hvorfor har du / i valgt, at bo i Køge - altså hvad er det der gør Køge bedre end andre kommuner?
- Hvis du / i skulle promovere Køge, hvilke ting vil du / i fremhæve?
- Hvad er fordelene ved at bo i Køge med børn?
Der var mange som fremhævede den gamle by i Køge, hvor vi fik en masse stikord om byen (rolig, hyggelig, kendt, tryg), nogle nævnte også handelsbyen og de gode indkøbdsmuligheder.
De fleste kunne ikke lige nævne nogle specielle fordele ved, at bo i Køge med børn, men et par stykker sagde at der var gode institutioner og at det ikke lå langt væk.
Nina der prøver at fange en sort kat.
Ny Photoshop layout af forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar